Hvor 3D har sin berettigelse

Nu taler jeg ikke altid lige pænt omkring 3D teknologien, men det må endelig ikke misforstås. Det er en fantastisk opfindelse og jeg er sikker på, at det en dag bliver det eneste der eksisterer. Lige nu synes jeg bare, at man oversælger hvad teknologien rent faktisk kan og at man tager alt for mange penge for noget som reelt ikke er de penge værd.

Men et sted hvor jeg mener, at 3D har sin berettigelse er når det kommer til indretning og design af hjemmet (primært køkkenet).

Sidder man nede i en køkkenbutik og skal se på et nyt køkken, så kan det være utroligt svært at forestille sig hvordan det hele kommer til at se ud. Når alle skabe bliver fjernet, vægge bliver væltet, vasken bliver flyttet og hvad man nu ellers finder på, så kræver det en ualmindelig god fantasi at se det nye look for sig.

Derfor er det også super smart, at man ved at indtaste nogle forskellige oplysninger kan genskabe rummet og indsætte diverse køkkenelementer så man bedre kan se, hvordan det vil komme til at tage sig ud.

Det bliver naturligvis ikke 100 procent som virkeligheden, men det kommer tæt på og giver køberne en god ide, inden du accepterer købet som gerne løber op i flere hundrede tusind kroner. Det er det sted hvor jeg mener, at 3D giver rigtig meget værdi for pengene.

Lignende ting kan man gøre ved indretning af en masse andre ting og der er sikkert en masse muligheder indenfor byggebranchen også. Dem kender jeg bare ikke til.